Rodfrugterne er cylinderformede. De er gul-orange med en grønlig ende, og frugtkødet er lysgult og saftigt. 2/3 af rodfrugten rager op over jordoverfladen. Rodfrugten vejer 250–950 g. Sorten værdsættes for sit stabile udbytte, modstandsdygtighed over for blomstring, rodfrugternes ensartethed og høje næringsværdi. Flerfrøede. Såmængde (ved såning med grøntsagssåmaskiner) 15–20 kg/ha.

Foderroer: anbefalinger til dyrkning og anvendelse

Foderroer er et værdifuldt foder til husdyr og fugle, der giver masser af energi og næringsstoffer. De er især gavnlige for malkekøer, da de fremmer mælkeproduktionen og forbedrer mælkens kvalitet. Desuden er fodersukkerroer også velegnet til andre husdyr – svin, heste, får og geder samt fjerkræ. Takket være den behagelige smag spiser dyrene dem gerne, hvilket bidrager til at øge det samlede foderforbrug.

Foderroer adskiller sig fra sukkerroer med hensyn til anvendelse og sammensætning. Foderroer dyrkes som foder til husdyr på grund af deres høje udbytte og passende næringssammensætning. Deres rodfrugter er større, ofte gule eller orange, og indeholder mere vand, hvilket gør dem lettere at fordøje for husdyrene. Sukkerroer dyrkes derimod til sukkerproduktion på grund af det høje saccharoseindhold i rodfrugterne. Deres rodfrugter er mindre, hvide og indeholder mindre vand.

Dyrkningsbetingelser:

Jordbund: frugtbar, godt drænet; undgå sumpede, sure og tunge lerjorde.
Såtidspunkt: slutningen af april, når jorden er tøet op.
Høst: september-oktober.
Plantetæthed: ca. 80.000 planter pr. hektar.

Anvendelse af rodfrugter:

Friske rodfrugter: Roer kan fodres friske. Det anbefales at give malkekøer op til 40 kg roer om dagen, når dette er det eneste saftige foder. Hvis roerne kombineres med andre saftige foderstoffer, f.eks. ensilage, kan mængden reduceres til 20 kg om dagen. Roer er også velegnede til svin og heste, men de bør gives i mindre mængder og kombineres med kornfoder.
Rivede rodfrugter: Rivning gør det lettere for dyrene at fordøje roerne og er derfor velegnet til alle dyr, især yngre eller mindre dyr. Fint revne roer kan let blandes med andet foder, f.eks. hø eller korn, hvilket sikrer, at dyrene optager de mest gavnlige næringsstoffer.
Kogte rodfrugter: Selvom roer oftest fodres rå, kan de i visse tilfælde koges, så dyrene lettere kan fordøje dem, især hvis roerne er hårdere. Kogte roer er velegnede til svin eller fjerkræ, såsom høns, da de efter kogning bliver endnu lettere at fordøje.

Anvendelse af bladene:

Friske blade: Roeblade indeholder mange vitaminer og kan fodres friske direkte fra marken. De er velegnede til både kvæg, får, geder og svin. Bladene er næringsrige, men man bør holde øje med mængden for at opretholde en afbalanceret ernæring.
Tørrede blade: Hvis bladene ikke spises med det samme, kan de tørres og bruges senere som supplerende foder. Tørrede blade er en glimrende berigelse af foderet om vinteren, når der er mangel på friske råvarer.
Bladsilage: Bladene kan også lagres som silage og bruges som en supplerende fødekilde i den kolde årstid. Det er vigtigt at forberede og opbevare dem korrekt, så næringsværdien bevares, og der undgås fordærv.